Klovn [6] (2009)

    Vennerne Casper og Frank er inde i en svær periode, da Casper har en alvorlig depression, og Frank fortsætter med at sætte nye standarder for pinlighed.


    ULTIMATIV PINLIGHED

    Klovn på film og tv:
    Klovn [1] (2005)
    Klovn [2] (2005)
    Klovn [3] (2006)
    Klovn [4] (2006)
    Klovn [5] (2008)
    Klovn [6] (2009)

    Klovn [7] (2018)

    Klovn [8] (2021)

    Klovn [9] (2022)

    Klovn: The Movie (2010)
    Klovn Forever (2015)

    Klovn the Final (2020)


    Sjette og indtil videre afsluttende sæson af klovnerierne holder det høje niveau af ærlig pinlighed og sætter tabuer og absurditeter helt ud på det yderste, hvor konventionerne vender vrang til ret.

    Seksuelle pinligheder
    I denne sæson er det gennemgående tema, at Casper har fået en alvorlig depression, der bl.a. sender ham en tur på psykiatrisk afdeling. Imens forsømme Frank ikke at fortsætte ad pinlighedernes spor, som oftest centreret om seksuelle temaer.

    Dagligdagens tilnærmelser
    Rigtigt morsomt bliver fx de mange dagligdags tilnærmelser mellem Frank og Mia - et skoleeksempel på småborgerligt parforholdsgnideri i forskellige grader af kikset undertøj. Og da Frank og Mia må flytte hjem til Mias forældre efter en brand, forstærkes graden af pinlighed generationerne imellem.

    Hjernedøde Bodil
    I sidste episode kulminerer hele seriens aparte men også helt jordnære humor i en fantastisk skitur til Norge, hvor hjernedøde Bodil spiller en central rolle. Når der nu er så langt mellem snapsene i dansk tv-komik kan det godt ærgre, at Klovn-æraen er forbi med alle de raffineret eksplicitte pinligheder for åben skærm.

    Op i en højere enhed
    Godt nok er det kommet på mode at gå til yderlighederne i satiren, men det er sjældent, at alle de små raffinementer, hvor platte de end er på bunden, går op i en højere enhed.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2009, Danmark/TV, Komedie, 250 min.

    Dansk titel: Klovn [6. sæson] (tvs)
    Instr: Mikkel Nørgaard Prod: Palle Strøm Manus: Casper Christensen, Frank Hvam Foto: Jacob Banke Olesen Klip: Nicolaj Monberg
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation