Nightwatch (1997)

    Det der skulle være et fredeligt fritidsjob som nattevagt på et sygehus udvikler sig snart til et mareridt for en ung mand.


    PASSABEL REMAKE

    Sammenhængende film:
    Nattevagten (1994)
    Nightwatch (1997)

    Ole Bornedal rejste efter succesen med filmen "Nattevagten" til Hollywood for at indspille en amerikansk udgave, som publikummet i Guds eget land for alvor kunne sluge råt.

    Med amerikansk fortegn
    Resultatet er en passabel om end noget uinspireret remake, der relativt slavisk følger sit oplæg, dog med tydeligt amerikaniseret fortegn. Plottet er det samme, men i den amerikanske udgave er det Ewan McGregor, der spiller Nikolaj Coster Waldaus rolle som den jurastuderende, der tager et job som nattevagt i et lighus.

    Hovedmistænkt i mordsag
    Efterhånden er han centrum og hovedmistænkt i en række mord, der i vid udstrækning kredser om lighusets lig - både før og efter at mordene har fundet sted.

    Decimeret til genrestandarder
    Den temmelig banebrydende uhygge, som det lykkedes Ole Bornedal at opbygge i den danske film, er i den amerikanske udgave decimeret til genrestandarder uden sjæl eller fantasi. Det er professionelt, velspillet og underholdende - dog uden at imponere.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1997, USA, Gyser, Thriller, 101 min.

    Dansk titel: Nightwatch
    Instr: Ole Bornedal Prod: Michael Obel Manus: Ole Bornedal, Steven Soderbergh Baseret på: filmen "Nattevagten" Foto: Dan Laustsen Klip: Sally Menke Mus: Joachim Holbek