Inn i mørket (2012)

    Da 8-årige Nikolai bliver kørt ned af naboen, havner han i koma. Men hvem har skylden, og hvordan håndterer forældrene sagen?


    ÆRLIG FRUSTRATION

    Thomas Wangsmos spillefilmsdebut som instruktør og manuskriptforfatter rummer et hudløst ærligt portræt af en den uhåndgribelige krise, da 8-årige Nikolai bliver påkørt og havner i koma.

    Rolig fortællestil
    I den beundringsværdigt rolige fortællestil mærker man på egen krop og sjæl de håbløst frustrerede forældres møde med uvished, sorg, afmagt og frustration. For Wangsmos film er tro mod det indre dramas enorme styrke og lader det stå alene, helt uden omsvøb.

    Nærhedens smerte
    Det afføder en filmoplevelse, hvor man det meste af tiden holder vejret i mødet med de nævnte følelser. Fokus er på nærheden smerte, og lyddesignet er en af filmens helt store styrker. Sneens knitren under støvlerne, vinden i de nøgne birkegrene, et par fugle der letter mod den grå vinterhimmel. Her er ingen forstyrrende elementer.

    Fravær af musik
    Thomas Wangsmo har helt tydeligt en stærk fornemmelse for musikkens virkning i film - eller snarere fraværet af musik: "Inn i mørket" står særligt stærkt, fordi hele dramaet er fritaget for stemningstapet.

    En indre stemning
    Til gengæld fungerer de få musikalske virkemidler, der trods alt er, anderledes intimt og perspektiverende; som oftest del af filmens handling, eller sammensmeltende fra en indre stemning til filmens atmosfære.

    Stærk intensitet
    Skuespillet bærer også præg af filmens ærlighed. Forståelsen for det indre dramas styrke lyser også ud af skuespillerne, hvor de fire voksne og venneparrets søn, Martin, alle spiller med meget stærk intensitet.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2012, Norge, Psykologisk drama, Børn på film, 85 min.

    Dansk titel: Inn i mørket
    Instr: Thomas Wangsmo Prod: Daniel Henriksbø, Thomas Wangsmo Manus: Thomas Wangsmo Foto: Patrik Säfström Klip: Thomas Wangsmo
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation